Masser af Medskaber-arrangementer i maj Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     

Der er i fuld gang i Medskaberne - masser af arrangementer i maj!

Kære alle

Der er fuld gang i Medskaber-aktiviteterne og maj måned er proppet med gode arrangementer. Det er fantastisk og inspirerende at opleve, hvordan vores allesammens vild med vilje-bed spirer og vokser på og omkring Mantzius!

Tak til jer, der skaber, følger med, deltager, kommer med ideer og bakker op!

Læs meget mere om alt det, der sker og kom, kom kom.

Vi ses på Mantzius!

Mange hilsner

Andreas, Luna og resten af Mantzius  

Giv lyd! Du er altid velkommen til at komme forbi eller skrive til os med ideer, spørgsmål og engagement.

📞 7268 5641 (Andreas) eller 72685719 (Luna)

📧 Mantziusmedskaber@rudersdal.dk eller lunp@rudersdal.dk 

 

3. maj: Håndplukket - Mathilde Falck præsenterer

 
Håndplukket handler om at give mikrofonen til små bands, samt skabe og dyrke det lokale fællesskab.
 
Mathilde Falch står som medskaber bag arrangementet og har håndplukket to musiknavne - Maja og De Sarte Sjæle og Una Skott med band - der hver vil spille et sæt. Undervejs vil Mathilde Falch selv spille et par sange. Der er også fællesspisning i samarbejde med restauranten og arabisk fællesdans. Det bliver en fest!
 
Kom og vær med!
 
Læs mere og køb billet til Håndplukket
 

4. maj: Alsang på Mantzius

 
4. maj er det 80 år siden, at Danmark fik det historiske, glædelige budskab om befrielsen. Vær med til at markere det med FÆLLESSANG i Mantzius kl. 19 denne aften!
 
Alsang er arrangeret af Mantzius og medskaber-Jack fra Rudersdal Kulturparaply i samarbejde Rudersdal Museer, Rudersdal Bibliotekerne, Rudersdal Musik- og Billedskole, Kim Sørensen, Birkerød Sogn, Rytmisk Korforsyning, Bistrup Sogn, Birkerødkoret og andre lokale aktører. Dejlig stort samarbejde!
 
Læs mere om Alsang
 

6. maj: Portrættegnegruppen starter op

 
Den 6. maj kl. 16.30-18 starter en portrættegnegruppe op på i Orangeriet på Mantzius!
 
Vil du være med, så møder du bare op. Vil du vide mere, så skriv til mantziusmedskaber@rudersdal.dk.
 
 

14. maj: Åbning af keramikværkstedet

 
Juhuuu, nu åbner keramikværkstedet!
 
Åbningen er kulminationen på et medskaber-projekt og et aftenskole-samarbejde, og nu er værkstedet klar til at åbne for alle interesserede!
 
Kom og vær med til at fejre værkstedet og processen onsdag den 14. maj kl. 16.30-18 i Værkstedsfløjen. Til åbningen er det også muligt at melde sig til intro-kurser og møde Mette, som er værkstedsansvarlig, og Tine og Connie der underviser aftenskoleholdene og er ovnmestre.
Læs mere om åbningen
 

16. maj: PULS: koncert m. UNG-SKAB (support Oscar Sørensen og Noah)

PULS er koncertkoncept, hvor de unge medskabere fra Lydfest og Under Loftet er gået sammen om at planlægge og afvikle en aften med bands, musik – af de unge til de unge.

Den 16. maj kl. 20 er der koncert med UNG-SKAB, hvor Oscar Sørensen og Noah Press varmer op som support-act. Derefter holder baren åben med billige priser, og en lokal DJ spiller dansabel musik til kl. 02! 

Vil du være frivillig eller med til at skabe musik for andre unge, så kontakt andreashoffmann@lydfest.dk
 
 
Læs mere og køb billet til PULS
 

18. maj: Kunstudstilling og åbning af Laboratoriet

Laboratoriet er et nyt mødested på 3. sal i Laboratiebygningen og nu skal det indvies!
 
Laboratoriet er for borgere og borgergrupper, der bor i lokalområdet, og som har lyst til at dele kulturelt engagement og virkelyst med andre, skabe kulturelle initiativer og projekter, der kommer lokallivet og fællesskabet til gavn.
 
Alle inviteres derfor til åbningsreception og kunstudstilling med Kimia Bahari og UhreArtden 18. maj!
 
 
Læs mere om åbningsreception
 
Børneloppemarked og fredagsbarer!
 
Medskaberne Gæk og Marie inviterer til børneloppemarked på Mantzius den 15. juni og fredagsbarer med børnedisko, havespil og bar og aftensmad i samarbejde med Byens Deli i juni og august!
 
Følg med i Facebook-gruppen Mantzius for børn og på i kalenderen på Mantzius' hjemmeside.
 
Juni byder også på lanceringen af Rudersdal Musikteater og en genåbning af Lilleput initiativet. Mere info følger!
 
Tip! Få Canva pro gratis
 
Er man en forening eller organisation er det muligt at få Canva pro gratis.
Canva er intuitivt program til hurtigt at lave grafik til fx at markedsføre ens arrangementer. 
Det kræver dokumentation af, at ens forening eller organisation er non-profit og at Canva-kontoen ikke bruges til andre formål.
 

Del nyhedsbrevet

Del endelig nyhedsbrevet med alle dem, du forestiller dig er interesserede i at følge med i udviklingen af Mantzius og som har lyst til at engagere sig.
 
Send dem nyhedsbrevet og link til tilmelding: