Som medlem får du 8-10 nyhedsbreve om året med aktuelle klubfordele og -tilbud. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Kulturklub Rudersdal logo

Kulturklubben i april

Kære medlem
 
Foråret er på vej og det bugner med gode tilbud til Kulturklubmedlemmerne i Rudersdal! Neil Young i Reprisen, omvisninger på Vedbækfundene, gode koncerter og smagsprøver på snaps.
 
God læselyst og god fornøjelse fra Rudersdal Museer, Rudersdal Bibliotekerne, Reprisen, Birkerød Bio og MantziusLive.
 

Litteraturen i samtale: Jes Stein Pedersen & livskloge roman-venner

TID & STED: 
Tid og sted: 10. april kl. 19, Hovedbiblioteket i Birkerød, Stationsvej 38, 3460 Birkerød
 
Jes Stein Pedersen opfatter litteraturen som et lutrende fordybelsesrum, men også som et fantastisk terapeutisk redskab. Vær med, når han denne aften åbner sit litterære medicinskab, hvor han byder på både lav- og højdosis-medikamenter. Efter oplægget vil der være god tid til at stille spørgsmål og samtale om litteraturen med Jes Stein Pedersen.  Der er mulighed for at købe et glas vin, kaffe og the til arrangementet.
 
KLUBFORDEL:
Klubpris 40 kr, normalpris 50 kr.
Køb billet
 

’Neil Young: Coastal’

TID & STED:
Torsdag d. 17. april kl. 20:00, Reprise Teatret i Holte.
 
Tag med på en uforglemmelig musikalsk rejse i Coastal, en eksklusiv dokumentar, som giver et sjældent og intimt indblik i Youngs verden og hans humoristiske og ærlige møder med publikum. Efter en længere pause vender han tilbage til scenen, og du får chancen for at opleve unikke liveoptrædener af sange, der sjældent – hvis nogensinde – er blevet spillet før.
 
KLUBFORDEL:
Klubpris: 80 kr., normalpris 100 kr.
Bestil billet
 

A Circle Of Friends

TID & STED:
Torsdag den 10. april 2025 20.00
 
Alex Nyborg Madsen har samlet et band af yngre musikere, der alle nærer en dyb og ægte kærlighed til alt, der falder under kategorierne country og folk, og det er de akustiske strengeinstrumenter, der dikterer lyden. Oplev A Circle of Friends på Mantzius.
 
KLUBFORDEL:
En gratis drink i baren ved fremvisning af ens personlige Kulturklubkort.
Køb billet til A Circle Of Friends
 

Omvisning: Besøg stenalderjægerne i Vedbæk

TID & STED:
Onsdag 9. april 2025, kl. 19:00, Vedbækfundene , Attemosevej 170, 2840 , Holte
 
Kom til aftenomvisning hos Vedbækfundene. Se de enestående grave en sidste gang inden de for en tid flytter til Nationalmuseets magasin, hvor der skal forskes i dem. Gravene udstilles igen i et nyt museum i Vedbæk, som skal bygges lige der, hvor stenalderjægerne havde deres boplads, og hvor de begravede deres døde. Leder af Vedbækfundene, arkæolog Anne Birgitte Gurlev viser rundt.
 
KLUBFORDEL:
Klubpris: 40 kr., normalpris 60 kr.
Køb billet
 

Familieomvisning i jægerstenalderen

TID & STED:
Onsdag 9. april 2025, kl. 19:00, Vedbækfundene , Attemosevej 170, 2840 , Holte
 
Hvordan var livet i jægerstenalderen? Hvordan fik de mad? Se stenalderjægernes grave en sidste gang i den fine, gamle museumsudstilling, inden skeletterne skal ud på en rejse til Nationalmuseet, hvor de undersøges, så vi kan få endnu mere at vide om deres liv i Vedbæk i jægerstenalderen. Omvisningen slutter af med bueskydning for børn og voksne på gårdspladsen udenfor. Leder af Vedbækfundene, arkæolog Anne Birgitte Gurlev viser rundt.
 
KLUBFORDEL:
Klubpris: 40 kr. Normalpris 60 kr. Børn (under 18 år) er gratis. Husk at booke billet til børnene.
Køb billet til familieomvisning
 

Charlotte-Amalie & Who Killed Bambi

TID & STED:
Fredag den 25. april 2025 20.00, MantziusLive, Johan Mantzius vej 7, Birkerød.
 
Der bliver skruet op for de smukke lydflader og store følelser, når Søren Huss-darlingen Charlotte-Amalie og strygerkvartetten Who Killed Bambi kommer på Mantzius.
 
KLUBFORDEL:
En gratis drink i baren ved fremvisning af ens personlige Kulturklubkort.
Køb billet til Charlotte-Amalie & Who Killed Bambi
 

Gratis smagsprøver på Moths snaps

TID & STED:
Hele april måned, Mothsgården
 
I april måned kan du som medlem af Kulturklub Rudersdal få en gratis smagsprøve på en lokal og særlig snaps, som gennem de sidste 26 år er blevet fremstillet på Mothsgården med smag af valnødder plukket fra valnøddetræet i haven til Danmarks ældste bevarede landsted. Smagsprøver såvel som små og store flasker til køb finder du i museumsbutikken på Mothsgården.
Se også den helt nye særudstilling i anledning af 80-året for Danmarks befrielse ”Besat & Befriet – Rudersdal i krigen 1940-45”. Tirsdag-søndag: kl. 11-16
 
KLUBFORDEL:
Gratis smagsprøver til Kulturklubmedlemmer.
Læs mere om Mothsgården
 
 

Mangler du et klubkort?

Logo: Kulturklub Rudersdal
Er du nyt medlem, eller har du mistet dit klubkort? Hent et klubkort i Reprise Teatret, på Kulturcenter Mantzius, Rudersdal Bibliotekerne, Kulturcenter Mariehøj eller Rudersdal Museer.
 
Du behøver ikke et klubkort for at opnå din klubfordel ved billetkøb. Du kan derfor også hente et kort første gang, du skal til et kulturklub-arrangement.